Dengang jeg ikke kunne få børn

“Af en, der ikke kan få børn, har du da klaret det meget godt” konstaterede min gynækolog tørt, da det i efteråret var tid til det årlige “tjek”. Det er en replik, der falder stort set hver gang, jeg er der – og jeg har været der en del pga. celleforandringer. For ja, jeg fik at vide, at jeg ikke kunne få børn. Og hvis jeg kunne, så skulle jeg i hvert fald med al sandsynlighed have hjælp til det.

Det var i sommeren 2009. Jeg var 21 år, og jeg havde i lang tid haft bøvl med mine p-piller. De virkede ikke, som de skulle. Jo, jeg fik ikke nogen børn, hvilket var hovedformålet, men til gengæld blødte jeg på mærkelige tidspunkter, også selvom det ikke var “den tid på måneden”. Efter en masse ture frem og tilbage til gynækologen fik jeg af flere omgange stærkere og stærkere p-piller; med mere og mere hormon i. Teorien var, at der ligesom skulle en del hormon til at holde min cyklus i skak. Det var ved endnu et af disse besøg, hvor p-pillerne drillede, at min daværende gynækolog uden omsvøb tørt konstaterede “du skal nok have hjælp, hvis du vil have børn en dag”. SLAM! Der lå jeg med stængerne i vejret, 21 år og til rutinetjek. Min kæreste (nu mand) og jeg havde været sammen i 4 år. Selvfølgelig havde vi snakket om børn, på sigt, men ikke lige nu. Alligevel blev jeg ramt lige i maven, da hun sagde det. Hun viste mig, hvad hun så, når hun scannede mig. Mine æggestokke lignede små majskolber. De var fyldt med æg, der ikke var kommet videre i systemet – PCOS erklærede hun. Desuden kunne hun se på den lille skygge på min livmoder, at jeg nok snart skulle have min menstruation. Igen. Jeg fik besked om at bestille tid til en blodprøve og stukket en folder i hånden om PCOS og blev viftet ud af døren.

Ret nedslået måtte jeg forsøge at fortælle min kæreste, hvad lægen havde sagt. Om at jeg måske ikke ville kunne få børn uden hjælp. Om at jeg bare skulle fortsætte på mine p-piller, og at de ikke fandtes stærkere. Om at jeg skulle have menstruation – igen! allerede 14 dage efter sidste gang. Om at jeg følte mig ukvindelig. Om at jeg godt kunne forstå, hvis han forlod mig. En gold kvinde, der aldrig ville kunne give ham de børn, han jo på sigt gerne ville have.

I folderen fra lægen blev PCOS beskrevet som den sikre vej til ulykke. Jeg ville sikkert indenfor kort tid komme til at lide af alle de symptomer, PCOS kunne medføre. Jeg ville tage kraftigt på, gro mig et overskæg, ende med at få sukkersyge og få bumser i hele skærmen. Og jeg ville selvfølgelig aldrig kunne få et barn. Med andre ord nedslående læsning. Google blev i stedet min ven, og jeg fandt frem til, at flere havde haft held til at spise sig ud af PCOS-symptomerne. Symptomer som jeg ikke havde. Udover det manglende barn, som på det her tidspunkt jo alligevel ikke var aktuelt. Alligevel tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne smide p-pillerne, så min cyklus kunne blive sig selv og begynde at spise efter principperne, så jeg var klar, den dag vi besluttede, at vi ville have et barn – så kunne det ikke skade at være et par år foran på perlespelt og kyllingefilet.

Samtidig med, at jeg omlagde min kost, informerede vi også vores familie om den besked, jeg havde fået af lægen. Det fyldte alt i dagene efter, og vi havde brug for, at de vidste, hvad der var los. Samtidig havde min mor godt vidst, at jeg havde rendt til lægen med cyklusproblemerne i tide og utide, så det var på sin plads at opdatere. Og ikke mindst behøvede jeg så ikke at forklare, hvorfor en normalt meget dessertglad type fra nu af havde tænkt sig at sige nej tak til alt, der indeholdt sukker. Få uger efter lægebesøget skulle vi på ferie med min svigerfamilie – også her var det jo meget rart, at de vidste, hvordan landet lå, når vi nu skulle spise sammen hver dag. Det var på en måde ret hårdt ikke at kunne drukne sine sorger i chokolade og Ben and Jerry’s, men når jeg ser tilbage på det i dag, så var jeg overraskende stålsat. Jeg købte bogen “Spis dig gravid” og begyndte at spise efter den.

To be continued….

Således ser en 21-årig mig ud i sommeren 2009

I anledning af, at LUN- strik og hækling til mor og baby udkommer fredag d. 3. august deler jeg over de næste par dage min egen historie ind i moderskabet. Du kan købe LUN her