Det første af mange?

En præsentation er vel på sin plads

Det er noget mærkeligt noget det der med at gøre alvor af at starte en blog (igen). Jeg syntes, at jeg havde en masse på hjerte, men pludselig forsvandt ordene, så snart de havde et medie. Sådan er det jo nogle gange – at de ting, man har lyst til at råbe op om, i virkeligheden fylder mest, fordi de ikke har en stemme. Men jeg vil ikke give op så let, og lige om lidt kommer de jo, ordene, de ligger bare i en pose i bagagerummet, som nogen har glemt sammen med et fugtigt håndklæde. Det var sommerferien, der gjorde sit indtog med andre ord, og nu, vel ude på den anden side, skal jeg lige op til overfladen igen. Måske man kommer det nemmest, ved at lave en helt old school introduktion af, hvem der nu huserer her på domænet, bare for lige at få the facts straight.

For det første – det som alle tænker over, det som snakken i krogene går på, det, som du ikke kan få ud af hovedet: HVAD betyder navnet? Vaskavulla?! Vaskavulla har jeg brugt igennem 8 år, det ved jeg, fordi den første blog, jeg startede i sin tid, startede jeg da jeg lige havde født min ældste. Og han er 8. Bloggen blev med tiden til en webshop – nemlig vaskavullaknit.com – hvor man kan købe de strikkeopskrifter, jeg laver. For ikke at hoppe rundt på nettet under alt for mange forskellige alias’er, vælger jeg derfor nu, at min blogudvidelse her skal hedde det samme. For det hele er jo mig – og det hele hører sammen. Selvom bloggen her ikke kommer til at handle om strik – i hvert fald ikke primært. Og ordet Vaskavulla? Det er bare et fjolleord; opstået ud af min lillesøsters problem med at adskille ordene køkkenrulle og vaskeklud fra hinanden dengang vi var små, og derfor blev det til “vaskavulla”. Jer der har fulgt mig og min lille geschäft længe, har hørt den historie mange gange, men det ændrer ikke på, at jeg vældig ofte får spørgsmål til både oprindelse og udtale. Udtalen er med samme tryk, som du ville udtale “Villa Kulla”. Selvom varianterne “vask din vulva” “skal vi knulla” og “vakse vulva” også har været forsøgt af folk.

Derudover: Jeg hedder Thea og jeg er 30 år. Jeg er mor til tre børn – to drenge og en pige. Den ældste er 8 og den yngste er 2 og ham i midten er 6. Dem har jeg sammen med min mand, som jeg har været sammen med siden jeg var 17 år. Hurtig hovedregning fortæller mig, at vi dermed har kaldt os kærester i 13 år om 14 dage, og mand og kone i små 8,5 år. Med andre ord blev jeg gift i en (i dag tidlig) alder af 22 år – og nej, vi er ikke medlem af en sekt eller løbet væk hjemmefra, siden vi valgte at skrive under på hinanden så tidligt, vi havde såmænd bare ikke råd til at sikre hinanden gennem en advokat, da vi ventede vores første barn som studerende, og derfor blev vi gift, før det planlagte barn kom til verden 3 uger efter, 5 år før planlagt.

Jeg har en uddannelse som cand. mag. i dansk med gymnasierettet sidefag i film- og medievidenskab. Det er alt for langt at sige, når folk spørger, så derfor plejer jeg bare at sige, at jeg har læst dansk. Og det er lige så rigtigt. Jeg arbejder i forlagbranchen og driver mit eget lille firma ved siden af. Og nu noget af det sjove, også kaldet fun facts:

Jeg kan bedst lide tynde håndlæder (kan få helt klaus af sådan nogle tykke nogen).

Jeg elsker de der slik-skumpuder, man kan få i lyserød og hvid, men de skal være lidt seje i det.

Jeg fik først mit kørekort til 3. køreprøve.

Jeg skrev min bachelor om slasherfilm.

Mine fødder er skrumpet efter jeg er blevet voksen. 3 størrelser. Men str. 41 så altså også freaky ud på mig.

Jeg bruger mælk i kaffen.

Jeg er lykkeligt forskånet for det gen, der gør, at man synes tis lugter dårligt, når man har spist asparges.

Jeg har aldrig været på Roskilde Festival.

Og alt det er jo bare en lille flig af mig, der er forfatteren her på domænet og en lille del af den verden, der omgiver mig. De næste par dage vil jeg frem til udgivelsen af min nye bog LUN – strik og hækling til mor og baby dele min egen historie om, at blive mor, så stay tuned, hvis du er i humør til en fortælling om, hvordan man starter med ikke at kunne få børn og ender med 3 af slagsen.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det første af mange?