Enhjørningen erobrer verden

Ideen til denne her trøje har virkelig spøgt i mit hoved i et helt år eller mere – dog er den blevet slået af pinden (pun intended) af andre ideer hele tiden, og ikke mindst er den kommet nederst i bunken, fordi den er noget helt andet, end det jeg plejer at lave. Både i forhold til stil og farver. Men ideen var god, synes jeg, og til sidst måtte jeg give den et skud. Da jeg først var igang, tog den under en uge at lave, for jeg vidste præcis, hvad jeg ville, og designet har jo været færdigt i mit hoved længe.

Da jeg viste den til min mand, vidste han vist ikke, om han skulle grine eller græde – og jeg forstår ham godt. Stilmæssigt er en enhjørningetrøje vist pr definition noget, der deler vandene. Men selvom den måske ikke vinder en pris for sin elegance, så kan jeg altså ikke lade være med at være drønforelsket i den – lidt ligesom man er i grimme julesweatre og andet kitsch. Og ikke mindst, så har jeg en 3-årig, der kiggede meget forelsket på den, da den først var færdig.

Det var med lidt spænding, at jeg lagde et billede af den på Instragram – for var det kun mig, der syntes, at det kunne være en knaldsjov ide at pimpe sit strik med en enhjørning?

Nej – det var det ikke! over 450 kommentarer senere på mit første billede af enhjørningedrømmen kunne jeg konstatere, at jeg bestemt ikke var alene om at synes, at der er alt for få fabeldyr på sweatre generelt 🙂 Så nu knokler jeg på med at få opskriften færdig, så andre piger (og drenge for den sags skyld) derude kan få opfyldt den vildeste enhjørningedrøm. Opskriften er klar om en måneds tid – og jeg glæder mig allerede 🙂