Drengen med den runde numse

Graviditeten gik fantastisk, bortset fra massiv kvalme de første måneder, var der ikke en finger at sætte på noget. Til gennemscanningen i uge 20 fandt vi ud af, at vi ventede en lille dreng. Da vi begge har to søstre, var vi helt overbevist om, at vi skulle have en lille pige, men ham der lå derinde har overrasket os fra start, så selvfølgelig skulle det være en lille dreng.

Tiden gik og alle glædede sig – kommende bedsteforældre, mostre, fastre og oldeforældre. Alle bekymringer, jeg måtte have haft omkring folks betænkeligheder blev gjort til skamme. Ikke mindst vennerne omkring os, der nærmest så vores kommende familieforøgelse som en form for maskot til vennegruppen.

Da tiden kom, og drengen snart skulle ud, begyndte jeg til fødselsforberedelse. Jeg glædede mig til fødslen. Så frem til “nu er det nu”-beskeden til min kæreste og forestillede mig, hvordan det skulle være en oplevelse, vi skulle være fælles om. Lærte ord som fødselskanal og øvede åndedræt og læste op på det gode ved en naturlig fødsel osv.

Til et tjek et par uger før termin mærker jordemoderen på maven. Hun spørger mig, om han hele tiden har ligget sådan der? Jeg kigger uforstående på hende. Hun siger, at der sikkert ikke er noget, men at hvis det er numsen, der er opad, så er det en meget rund numse, han har. Hun ringer til Riget, og vi får en tid til scanning samme aften. Ganske rigtigt – baby vender med numsen nedad.

Vi fik en tid til et vendingsforsøg allerede dagen efter, hvor de ville forsøge at vise ham udgangen. Vi fik målt hjertelyd osv. og alt var perfekt. Jeg fik noget medicin, som fik mine muskler til at slappe af, så jeg ikke ville få veer, når de begyndte at mosle med ham. Så gik lægen ellers i gang med at prøve at vende baby, og han kom da også halvvejs rundt, men så dykkede hjertelyden, og han kunne simpelthen ikke vendes. Normalt bliver man tilbudt to vendingsforsøg, men lægen ville ikke prøve igen, fordi babyens puls dykkede, så der måtte altså være en grund til, at han ikke selv har vendt sig – det kunne f.eks. være at navlestrengen var for kort, som den faktisk var på mig selv, dengang jeg lå i maven, hvilket sagtens kunne være genetisk sagde lægen…

Derfor gik vi derfra med en baby med numsen nedad og en tid til et kejsersnit 1,5 uge efter.

 

Fun fact: 3 uger før, at baby kommer til verden beslutter vi os for, at blive gift. Det var den første forårsdag på året, 6. marts, og jeg var blevet 22 år og min nu mand var 24 år. Vi havde ikke råd til at sikre hinanden gennem en advokat, så derfor blev brylluppet den billigste – og bedste – løsning på en praktisk udfordring. Sådan er vi nok begge to mere praktikere end romantikere. Det var en dejlig dag med vores tætteste familie.